Obama forpligter sig i hemmelighed til at opdele Jerusalem.

Fra Bibleprophecyblog.com/
28. januar 2013.
Af Aaron Klein.

Nu, hvor Præsident Barack Obama har sikret sig sin anden valgperiode, har han allerede hemmeligt lovet Palæstinenserne, at han vil presse Israel til en ny runde af de såkaldte land-for-fred-forhandlinger, fortalte en topforhandler fra Den Palæstinensiske Myndighed til KleinOnline.

Forhandleren fortalte, at top-medlemmer af Obama-administrationen havde sagt til Palæstinenserne, at den Amerikanske Præsident vil forny samtalerne med henblik på at skabe en Palæstinensisk stat indenfor den såkaldte 1967-grænse på Vestbredden, Gaza-striben og især Det Østlige Jerusalem.

OBAMA VIL PRESSE PÅ FOR NYE FORHANDLINGER I SIN ANDEN PERIODE´
Forhandleren afslørede også, at når det drejer sig om at opdele Jerusalem, ønsker Obama et opkog af det, der er kendt som Clinton-parameteret.

Denne opskrift, der blev forceret af Bill Clinton under Camp David-forhandlingerne i 2000, opfordrer til, at de Jødiske områder i Jerusalem skal forblive Israelske, mens Palæstinenserne vil få suverænitet over kvarterer, der stort set er Arabiske.

KleinOnline har tidligere rapporteret, hvordan Palæstinenserne bygger ulovligt i Jødisk-ejede områder i Jerusalem og forandrer forholdene i området, hvilket resulterer i Arabisk flertal i visse kvarterer.

Det er ikke første gang, Palæstinenserne hævder, at Obama vil presse på for nye forhandlinger under sin anden embedsperiode.

Lige før præsidentvalget i november hævdede en senior PA-forhandler overfor KleinOnline, at hvis Obama sikrede sig yderligere fire år i embedet, ville han bruge sin anden valgperiode til at angribe den Israelske Premierminister, Benjamin Netanyahu, som ham, der har den største del af skylden for sammenbruddet af Mellemøst-fredsforhandlingerne.

Forhandleren hævdede endvidere, at Obama stille havde lovet Palæstinenserne en kampagne i FN for at forny Sikkerhedsrådets resolution 242, der opfordrer til en Palæstinensisk stat indenfor "1967-grænserne."

Forhandleren sagde endvidere, at Obama havde lovet PA, at oprettelsen af en Palæstinensisk stat ville blive en af de vigtigste prioriteter i en ny periode.

"Vi fik at vide, at forhandlingerne om en Palæstinensisk stat vil være et hovedmål for Obama," sagde forhandleren. "Netanyahu vil blive erklæret hovedansvarlig for sammenbruddet af fredsprocessen."