Frafaldet: Manglende Bibellæsning relateret til faldende moral.

Fra Endtimeheadlines.wordpress.com/
29. marts 2013.

En ny rapport, udgivet tirsdag, konstaterer, at Amerikanerne i overvældende grad mener, at moral og syn for værdier er faldende i USA (77 procent).

Hvad er den mest citerede årsag til tilbagegangen? Mangel på Bibellæsning. Resultatet er rapporteret i ”American Bible Society’s” årlige undersøgelse af Bibelstatus, der blev udgivet tirsdag. Rapporten detaljerer Amerikanernes forestillinger om Bibelen, dens rolle i samfundet, dens tilstedeværelse i Amerikanske hjem og meget mere.

Som i tidligere år fandt undersøgelsen, at Bibelen stadig er en højt værdsat, indflydelsesrig kraft i Amerika. Men troen på Bibelens rolle i samfundet bliver mere og mere polariseret, især når informationerne undersøges efter aldersgruppe.

Forskningen har også afsløret et væsentligt brud på tro versus adfærd. Mens 66 procent af de adspurgte var enige om, at Bibelen indeholder alt, hvad en person har behov for at vide for at leve et meningsfuldt liv, siger 58 procent, at de ikke personligt ønsker visdom og råd fra Bibelen, og cirka det samme antal (57 procent) læser den mindre end fem gange om året.

Bibelstatus-undersøgelsen 2013, der er foretaget af ”Barna Group” på vegne af ”American Bible Society”, konstaterede at:

 Bibelen fortsat dominerer både sindet og detailhandelen som Amerikas ubestridte bestseller.

 Én ud af seks er rapporteret at have købt et eksemplar af Bibelen i det seneste år.

 80 procent af Amerikanerne identificerer Bibelen som hellig.

 Amerikanerne har masser af eksemplarer ved hånden - et gennemsnit på 4,4 Bibler pr. husstand.

 56 procent af de voksne mener, at Bibelen skal have en større rolle i det Amerikanske samfund.

 Faktisk er Bibellæsning og opfattelse af Bibelen blevet stadig mere polariseret med 6 millioner nye Bibel-modstandere alene i det sidste år.

 Mere end halvdelen (57 procent) af de unge i alderen 18-28 år rapporteres at læse i Bibelen mindre end tre gange om året eller aldrig.

 Skønt de 18-28-årige er de mindst tilbøjelige til at læse Bibelen, er de også de mest interesserede i at modtage input og visdom fra den bl.a. om emnerne herunder:

 At blive forældre (42 procent, sammenlignet med 22 procent af alle voksne)
 Familiekonflikter (40 procent mod 24 procent af alle voksne)
 Dating og relationer (35 procent sammenlignet med 16 procent af alle voksne)
 Romantik og seksualitet (30 procent mod 17 procent af alle voksne)
 I et ikke-valgår mener et stigende antal voksne, at Bibel og politik ikke må blandes (54 procent, sammenlignet med 49 procent i 2012). Men 69 procent siger stadig, at deres tro har betydning for deres holdning til politiske spørgsmål.
 De fulde resultater samt infografikken af undersøgelsens højdepunkter findes på TheStateoftheBible.com

"Amerikanerne erkender i overvældende grad tilbagegangen i moral i vor nation," siger Doug Birdsall, Præsident for ”American Bible Society”. "Den gode nyhed er, at Bibelen er den ultimative instruktionsguide i, hvordan man lever et moralsk liv. Desværre læser mere end halvdelen af Amerikanerne den sjældent, om nogensinde.

"Modsætningen mellem tro og handling, når det kommer til Bibellæsning, er bekymrende, siger Birdsall. "Hvis vi havde en kur mod kræft, ville ikke alle med kræft så bruge den? Amerikanerne fortæller os, at kuren for faldende moral står på vore bogreoler," siger Birdsall. "Men mere end halvdelen af Amerikanerne lader simpelthen kuren stå og samle støv."