Hvad var det, som forårsagede Reformationen?

Fra Proclaimingthegospel.org/
8. marts 2013.
Af Jason Hauser.

Reformationens begyndelse bliver ofte tilskrevet Martin Luther, der fastsømmede sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg som reaktion på den ubibelske Romersk-Katolske praksis med at sælge aflad. Skønt Luther var en af mange igennem historien, der så Roms ubibelske lære (Huss, Wycliffe, Arnold, Waldo), var han medvirkende til, at Reformationen fik fremdrift og banede vejen for andre, så de mere effektivt kunne forkynde det Bibelske Evangelium.

Luther troede aldrig, at han var den eneste, der var ansvarlig for Reformationen, og det bør vi heller ikke tro. Bemærk dette opmuntrende citat fra Luther, der viser hans forståelse for kraften i Guds Ord:

"Tag mig, for eksempel. Jeg gik imod aflad og alle Papister, men aldrig med magt. Jeg underviste, prædikede og skrev blot Guds Ord. Ellers gjorde jeg ikke noget. Og så, mens jeg sov eller drak Wittenberg øl sammen med Philip af Amsdorf, svækkede Ordet pavedømmet så stærkt, at en prins eller kejser aldrig har gjort en sådan skade som det. Ordet gjorde det hele. Hvis jeg havde ønsket at starte balladen .... kunne jeg have startet en lille leg i Worms, så selv kejseren ikke ville have været sikker. Men hvad ville det have været? Et forsøg. Jeg gjorde ingenting. Jeg overlod det til Ordet."

Luther har forstået, at al autoritet og magt findes i Guds Hellige Ord (2 Kor 10:3-5). Han forblev, ligesom vi i dag, centreret om de Bibelske sandheder, og prædikede simpelthen Ordet  (2 Tim 4:2) med samme respekt. Et af de største anslag, reformatorerne gjorde imod Rom, var at gøre de Bibelske Sandheder tilgængelige for borgerne ved at oversætte Bibelen til det normale talesprog. Hvor trist, at de fleste Katolikker i dag ejer et eksemplar af Bibelen på deres eget sprog, og alligevel undlader at læse den.

Luther og de andre reformatorer havde en fuldkommen forståelse af de Bibelske Sandheder, og deres øjne og hjerter var blevet oplyst af det Bibelske Evangelium. De havde mod, lidenskab og engagement som et resultat af forståelse og omfavnelse af Evangeliets Sandheder, rettelig frygt for Gud og ikke for mennesker. Må alle vore præsteskaber og arbejde, der er rettet imod Katolikkerne, altid være mættet med Guds Ord og centreret om det Bibelske Evangelium.