Skriften Alene.

Fra Proclaimingthegospel.org/
Af Mike Gendron.

Katolikker spørger altid: "Hvor i Bibelen finder du 'Skriften alene som øverste myndighed til tro'?" Svaret burde være indlysende, eftersom der ikke er nogen højere myndighed end den almægtige Gud, og Han har ophøjet sit Ord over alle ting, ligeværdiget med Hans hellige navn (Salme 138:2).

Bibelens øverste myndighed er bestemt af dens guddommelige oprindelse. Det er den mest autoritative, indflydelsesrige og magtfulde bog, der nogensinde er skrevet. Gud valgte 40 mænd til at nedskrive Hans ord, efter som Helligånden tilsagde dem det. (2 Peter 1:21).

Forfatterne hævdede, at de overførte selve Guds Ord ufejlbarligt og autoritativt. Guds Ord er fuldt tilstrækkeligt, og virker som den eneste, ufejlbarlige kilde til tro, fordi Bibelen ikke henviser til en bedre kilde til tro.

Alt det, vi skal vide, forstå og tro for at blive Kristne, findes i Skriften (1 Kor 15:1-4). Apostlen Paulus skrev: "..og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed.” (2 Tim 3:15-16.).

Apostlen Paulus roste Brødrene for at bruge Skriften til at efterprøve rigtigheden af hans undervisning. Ligesom den apostel, der skrev over halvdelen af Det Nye Testamente, blev prøvet på Bibelen, skal alle religiøse lærere efterprøves ved anvendelse af samme Skrift som autoritet. ”Disse jøder var mere imødekommende end jøderne i Thessalonika, de modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan.” (ApG 17:11).

Efter at have overvejet alle andre kilder til autoritet må vi altid spørge: "Men hvad siger Skriften?" (Gal 4:30). Da det er umuligt for Gud at lyve, må Hans Ord være den standard, hvorpå vi kan skelne Sandhed fra løgn (Hebr 6:18; 1 Joh 4:6).

Herren Jesus brugte Skriftens magt og myndighed for at irettesætte Satan (Matt 4). "For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” (Hebr 4:12) De, der afviser Skriftens autoritet, bliver let bedraget.