Den trøstesløse tilstand i den bekendende Kirke.

Fra Proclaimingthegospel.org/
23. april 2013.
Af Mike Gendron.

En søger-venlig filosofi har overtaget mange kirker. Præster forsøger at få uomvendte syndere til at føle sig trygge, så de blive ved med at komme. De søger at gøre deres menighed lykkelig i stedet for hellig. Deres strategi er at kaste bløde bolde efter de ikke-kristne i stedet for at stille de vantro overfor de barske Sandheder. Prædikanterne ved, at de vil blive mere populære ved ikke at fornærme nogen! De tror, at hvis de tager forargelsen ud af Evangeliet, vil verden elske dem. Deres argumentation lyder således: Hvis vi kan få verden til at elske os, vil de måske elske vores Frelser. Charles H. Spurgeon tilbyder et fantastisk citat ... "Den Kirke, som verden bedst kan lide, er sikker på at være den, som Gud afskyr."

Præsterne skal se på kirkehistorien. Kirkesamfund, der blev venner med verden, gled ind i frafald. Da de forsøgte at bejle til verden, måtte de opgive næsten hver eneste af de læremæssige positioner, de engang tilsluttede sig. Og omvendt, de eneste gange, Kirken var i stærk vækst, var, når de Kristne kæmpede ihærdigt for de Bibelske sandheder. Reformationen og de store vækkelser er eksempler på, at Kirken adskilt fra verdsligheden stod fast på Sandheden i Guds Ord. Tragisk mange kirkeledere har glemt reformationen eller tror ikke, at den var nødvendig. De søger nu enhed med den frafaldne Katolicismen og dens falske og fatale evangelium.

De, der er trofaste til at forkynde det sande Evangelium af nåde, vil blive en forargelse for verden, fordi budskabet om korset er en anstødssten og en dårskab for dem, der fortabes. (1 Kor 1:18. Gal 5:11.) Tragisk! Mange af de, der bekender Kristus, kan ikke formulere de grundlæggende elementer i Evangeliet. Og meget få bekendende Kristne kan forklare, hvorfor Jesus skulle dø. Hvad er der tilbage i Kirken, hvis vi ikke kan formidle den væsentligste evangeliske lære? Det kritiske spørgsmål i Kirken i dag er stadig Evangeliets renhed. Det er roret, som skal lede Kirken gennem de stormfulde vande, der bliver bragt i bevægelse af enhver lærdoms vind. Sande Kristne kan ikke være selvtilfredse eller apatiske. Vi skal være lydige mod Guds Ord og korrigere og advare andre i kærlighedens ånd?