Kristenheden i en ond og slet verden.

Fra Endtimebibleprophecy.
3. juni 2014.
Af Gordon King.

Det bliver mere og mere vanskeligt for hver dag at være en sand Kristen - at gå med Herren dagligt og følge i Hans fodspor. At stå for det, der er retfærdigt og sandt.

Der er nogen i Verden, der søger at vildlede, føre på afveje og bedrage – de hævder at kende Sandheden, men gør det ikke. Husk, at Satan er den store bedrager, far til alle løgne. Han skal forårsage, at mange tror løgnen.

Joh 8:44:
”I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen.”

2 Tess 2:9-12:
”Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.”

Ikke blot vil Satan forsøger at bedrage og fordreje Sandheden, samt holde Verden fra at modtage evig frelse, men Gud vil også sende en stærk vildfarelse i endetiden. Samtidig med at Han vil afsløre den "lovløse", vil Han bringe en stærk vildfarelse over alle dem, der ikke elsker Ham, så de tror løgnen og bliver fordømt.

Vi lever i de sidste dage. Dagene med bedrag og fordrejning af Sandheden. Dagene med nydelse, synd og uretfærdighed. Verden bliver så ond og dæmonisk til sidst, at det næsten er utroligt. De, der ikke kan se, hvad der sker omkring dem, må enten være blinde, onde eller fornægte det. Ondskaben bliver intens og til tider overvældende. Alligevel synes de fleste i Verden uvidende! Blændede af synden.

Synd er synd. Når en person fortsætter med en bestemt synd, bliver den synd større. Den bliver forstørret. Det bliver vanskeligere at flygte fra den - man har brug for mere af den. På den måde virker synden. Den vokser som en løbeild. Ude af kontrol, uden grænser, uretfærdig, uhellig og ond. Sådan er det nu i verden. Synden vokser som en løbeild. Synden bliver næret af mere synd, løgnene kræver flere løgne. Verden er ved at blive bedraget, og de fleste køber det. Nationer, folkeslag, endda nogle Kristne bliver bedraget.

2 Tim 3:1-7:
”Men det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme hårde tider. For da vil mennesker blive egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, brutale, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, hovmodige, de vil elske nydelser højere end Gud; i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft. Hold dig fra dem! Til dem hører nemlig de, der sniger sig ind i husene og får magt over kvinder, der er belæssede med synder og lader sig lede af alle mulige lyster, og som altid vil lære, men aldrig lærer sandheden at kende.”

Det er her, vi befinder os i dag, i en Verden fuld af synd. Synd, som er ude af kontrol. Synd, som vokser ved synd. Verden er syndig, fordrejet og umoralsk. Verden omkring os bliver mere og mere ond, slet og nådesløs. Vi lever i faretruende tider.

I 2 Tim vers 3 siges der, at folk vil have en "form for gudsfrygt, men de fornægter dens kraft". Det vil sige, at der vil være mange i Kirken, der erklærer sig som Kristne, men ikke er det. De skal infiltrere Kirkerne og forsøge at bedrage dem. Dette er en del af Satans plan. Disse mennesker er i vore Kirker i dag. Disse såkaldte Kristne kender ikke Kristus. De har aldrig kendt Kristus, men de hævder at gøre det. Pas på sådanne personer, og vend dig bort fra dem! De vil føre dig på afveje.

Matt 7:21-23:
”Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!”

For at skelne Sandheden fra løgnen må vi prøve alle ting, herunder ånderne, som Apostlen Paulus fortæller os det i 1 Tess 5:21: ”Prøv alt, hold fast ved det gode.”

Apostlen Johannes formaner os også til at prøve ånderne.

1 Joh 4:1-6:
”Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden. Derpå kan I kende Guds ånd: enhver ånd, som bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød, er af Gud; men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd, som I har hørt skal komme, og den er allerede nu i verden.”

”I er af Gud, kære børn, og I har overvundet dem, for han, som er i jer, er større end han, som er i verden. De er af verden, derfor taler de ud af verden, og verden lytter til dem. Vi er af Gud, og den, der kender Gud, lytter til os, men den, der ikke er af Gud, lytter ikke til os. Derpå kender vi sandhedens ånd og vildfarelsens ånd.”

Prøv alle ånder på Guds Ord. Lad ingen bedrage dig til at tro, at Guds Ord ikke er sandt. Du tror enten hele vidnesbyrdet eller ingenting. Punktum! Der er nogle Kristne og Kirker, som ikke tror, at hele Bibelen er sand. Bibelen er det skrevne Ord fra Gud den Almægtige. Hvis du er en sand Kristen, så må du tro det hele, ikke de stumper eller stykker, der passer til dine behov og ønsker. Ej heller bør du fortolke Bibelen efter dine egne behov. Guds ånd bør være din vejleder.

Den Verden, vi lever i, er påvirket enten af Gud eller Satan. Vi kæmper mod ånder, ikke mod kød og blod. Satan er i live og har det godt på jorden. Han er virkelig, han er her, og han bedrager de fleste. Du siger, at du ikke tror på dæmoner eller på Satan. Nej, jeg tror heller ikke på dem, i hvert fald ikke ligesom jeg gør på Jesus Kristus, men jeg ved, at de er virkelige. Jeg sætter ikke min lid til dem, men jeg ved, at de er virkelige, og at de findes. De er her nu, de er onde, slette, og deres helvedes anlæg vil ødelægge mennesket. Derfor skal vi være parate til at kæmpe den gode kamp. For at gøre det, skal vi være udstyret med det rigtige udstyr: ”Guds fulde rustning".

Efes 6:10-20:
Guds fulde rustning:
”I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå.”

”Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord. Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige – også for mig, om at jeg, når jeg åbner min mund, må få ord til frimodigt at gøre evangeliets hemmelighed kendt, det som jeg i lænker er sendebud for. Bed om, at jeg ved evangeliet må få frimodighed til at tale, som jeg skal.”

Efterhånden som Verden bliver mere anspændt, og nationer rejser sig imod nationer, efterhånden som det onde forøges, og menneskelig nydelse blive fremherskende i samfundet, må vi være parate til at forsvare Evangeliet om Jesus Kristus! Lad os sprede budskabet, mens vi kan, og når vi kan. Jesus led og døde trods alt  på korset for os, så det mindste, vi kan gøre, er at forsvare Ham!

Bliv ikke distraheret af Verden, af vrangforestillinger og løgne. Undgå eller foragt ikke profetierne. Gud gav os profetierne, drømmene og synerne. Det er ikke en klog beslutning at vælge ikke at være opmærksom. Hold øje med tegnene på Kristi genkomst. Jesus befaler os at se efter Hans komme. Derfor skal vi holde et vågent øje med, hvad der sker i Verden, og med de tegn, som Han har givet os.

1 Tess 5:20: ”ringeagt ikke profetisk tale.”

Matt 24:42-44:
”Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken nattevagt tyven kommer, ville han våge og forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.”

Gud velsigne jer, og Herrens fred, trøst, og beskyttelse være med jer! Amen